|
Enetime
til alle hunde i alle aldre
Det kan være et specifikt træningsproblem din hund har, eller du ønsker mere intensiv træning. Dette tilbud henvender sig også til dig, der har en hund, der ikke kan træne sammen med andre af forskellige årsager, eller du har svært ved at få tid til hold træning. Det er dig, som bestemmer hvilke øvelser vi skal arbejde med, og jeg demonstrerer gerne øvelserne for dig.
Typiske træningsproblemer vi kan arbejde på i en enetime er f.eks: Gå pænt i snor, indkald, passere andre hunde, få ro på hunden eller en specifik øvelse som måske ikke fungerer for jer på nuværende tidspunkt. Det kan også være du går på et hold, men har været fraværende et par gange, og derfor ønsker at blive opdateret. Eller du skal måske snart starte på hold, og vil gerne have nogle gode råd og træningstips så din hund og dig er helt klar til opstart.
Vi træne en time af gangen på et aftalt sted.
Har du brug for en enkel, eller flere enetimer?
Priser for enetime:
1 x 1 time* = 450,-
3 x 1 time* = 1100,- timerne skal ligge indenfor 8 uger.
+ evt kørsel (3,- kr fra min bopæl i Hillerød)
* Er der tale om et længevarende forløb eller vil du gerne have min hjælp i flere sammenhængende timer, så aftaler vi en god pris. Der er ligeledes mulighed for at dele en enetime mellem 2 hunde.
Gode råd inden jeres enetime:
Din hund skal ikke have spist inden timen, den skal være sulten.
Medbring en masse lækre godbidder i passende størrelse til din hund. Gerne pølse eller frikadelle. Noget din hund med garanti vil arbejde for. Ikke hundens tørfoder.
Hunden skal være iført almindelig sele eller halsbånd og snor. Ikke flexline.
Forbered dig hjemmefra. Skriv eventuelle spørgsmål ned, så du er sikker på at huske det hele.
Ved afbud til ene time skal dette gives 24 timer forinden, ellers opkræves der gebyr svarende til 1 time.
NB: Har din hund et decideret adfærdsproblem, skal du have fat i en adfærdsrådgiver Kontakt mig hvis du er i tvivl, jeg henviser gerne til kvalificerede folk.
|
Husk, ingen hunde er for gamle til at lærer.
|